Hvad er håndtering af sikkerhedsrisici?

1. Registrerings- og aktivlager. Du kan ikke håndtere det, du ikke kan se. Start med at identificere og katalogisere alle dine it-aktiver på tværs af det lokale miljø, cloudmiljøet og hybridmiljøer. Opret et komplet lager, herunder servere, slutpunkter, netværksenheder og arbejdsbelastninger i cloudmiljøet. Stærk håndtering af angrebsoverfladen kan hjælpe dig med at bevare synligheden og identificere eksponeringer ved at give en løbende visning på tværs af miljøer.

2. Vurdering og kategorisering. Scan derefter dit miljø for at registrere fejlkonfigurationer, manglende programrettelser og kodefejl. Brug systemer som f.eks. CVE (Common Vulnerabilities and Exposures) til at identificere kendte sårbarheder og CVSS (Common Vulnerability Scoring System) til at vurdere deres alvorsgrad. Du kan også se NVD (National Vulnerability Database) for at få yderligere kontekst og klassificering. Dette trin hjælper dig med at forstå omfanget og alvorsgraden af sikkerhedsrisici, så du kan reagere korrekt.

3. Prioritering. Det er ikke alle sårbarheder, der bærer den samme risiko. Risikobaseret RBVM (RBVM) hjælper dig med at fokusere på de største trusler mod din organisation ved at måle både den tekniske alvorsgrad og den potentielle indvirkning på virksomheden. Værktøjer som EPSS (Exploit Prediction Scoring System) og KEV-kataloget (Known Exploit Vulnerabilities) kan hjælpe dig med at prioritere.

4. Afhjælpning og reduktion. Når sårbarheder prioriteres, er det tid til at reagere. Dette kan omfatte opdatering af software, opdatering af konfigurationer, isolering af aktiver eller i nogle tilfælde accept af restrisiko, der kræver løbende overvågning og afhjælpning. Automatisering af afhjælpningsarbejdsprocesser, hvor det er muligt, kan hjælpe dig med at reagere hurtigere og opretholde overholdelse af angivne standarder.

5. Bekræftelse og rapportering. Endelig skal du kontrollere, at sikkerhedsrisiciene er håndteret, ved at scanne berørte aktiver igen. Spor vigtige målepunkter, f.eks. gennemsnitlig genopretningstid (MTTR) og generel reduktion af risici. Disse resultater giver dig indsigt i fremskridt, som du kan rapportere til din organisation. Hvis du vil have løbende indsigt, skal du knytte sikkerhedsdata til bredere SIEM-systemer (Security Information and Event Management) for at korrelere sikkerhedsrisici med aktive trusler.

For at håndtere sikkerhedsrisici effektivt hjælper det at forstå de typer svagheder, der typisk optræder i virksomhedsmiljøer. Følgende er nogle af de mest almindelige:

• Hardwaresårbarheder. Firmwarefejl eller forældede enhedskomponenter kan udsætte din organisation for angreb. Servere, netværksenheder og IoT-slutpunkter kan alle indeholde svagheder, som hackere kan udnytte, hvis de ikke bliver opdateret.

• Softwaresårbarheder. Programmer, der ikke er opdateret, og forkert konfigureret software er almindelige angrebsvektorer. Zero-day-udnyttelser – angreb, der er rettet mod en tidligere ukendt sikkerhedsrisiko, før en rettelse er tilgængelig – kan være særligt farlige. Det er afgørende for håndtering af sikkerhedsrisici at holde din software opdateret og overvåge nye trusler via risikovurdering af cybersikkerhed.

• Netværkssårbarheder. Dårligt konfigurerede firewalls, åbne porte og usikre netværksprotokoller kan udsætte dine systemer for eksponering. Regelmæssig netværksscanning og segmentering reducerer risikoen for tværgående bevægelser af hackere.

• Sårbarheder i operativsystemet. Forældede OS-versioner eller manglende sikkerhedsopdateringer kan skabe muligheder for udnyttelse. Det er en grundlæggende del af processen til håndtering af sikkerhedsrisici at sikre, at dine operativsystemer opdateres med det samme.

• Fejlkonfigurationer i skyen. Eksponerede lager-buckets, forkert anvendt tilladelser eller forkert konfigurerede arbejdsbelastninger i cloudmiljøer kan skabe en betydelig risiko.

• Menneskelig risiko. Medarbejderne i en organisation kan være et svagt link, hvis de bliver offer for phishing, genbruger svage adgangskoder eller ignorerer bedste praksis for sikkerhed. Regelmæssig opmærksomhedstræning og stærke godkendelsespolitikker er afgørende for at afhjælpe denne risiko.

Hvis du vil håndtere sikkerhedsrisici effektivt, har du brug for de rette værktøjer og teknologier i hver fase i processen. Disse løsninger hjælper dig med at opdage, prioritere og afhjælpe svagheder på tværs af lokale miljøer, cloudmiljøer og hybridmiljøer.

• Sårbarhedsscannere. Automatiserede scannere tester dine systemer for svagheder, fejlkonfigurationer og manglende programrettelser. De hjælper dig med at finde sikkerhedsrisici, før hackere kan udnytte dem.
• Software til administration af programrettelser. Værktøjer til administration af programrettelser hjælper dig med at udrulle opdateringer på tværs af slutpunkter og servere effektivt. Automatisering af programrettelser kan reducere den tid, sårbarheder forbliver ubesvarede.
• Administration af niveau for skysikkerhed(CSPM). CSPM-løsninger vurderer dine cloudkonfigurationer for fejlkonfigurationer eller overtrædelser af politikker. De giver indsigt i risici i cloudmiljøet og understøtter håndtering af angrebsoverfladen på tværs af flere miljøer.
• Platforme til skybaseret programbeskyttelse (CNAPP). CNAPP-værktøjer sikrer cloudbaserede arbejdsbelastninger og understøtter agentfri scanning. De supplerer CSPM ved at registrere sikkerhedsrisici i cloudprogrammer, infrastruktur og lager.
• Security Information and Event Management (SIEM). Selvom SIEM primært fokuserer på trusselsregistrering i realtid og svar på hændelser, giver levering af sikkerhedsdata dig mulighed for at korrelere kendte svagheder med aktive sikkerhedshændelser, hvilket giver dig handlingsrettet indsigt til at reagere hurtigere.

Nye værktøjer kan hjælpe dig med at være på forkant med risiciene. Et par nyere værktøjer til håndtering af sikkerhedsrisici omfatter:

• VPT (Vulnerability Prioritization Technology), som hjælper dig med at fokusere afhjælpningsindsatsen på de sårbarheder, der udgør den største risiko.
• CTEM (Continuous Threat Exposure Management), som muliggør løbende overvågning af trusselsaktivitet og eksponering, hvilket forbedrer dit program til håndtering af sårbarheder i cybersikkerheden.

Disse bedste praksis kan hjælpe dig med at styrke din strategi og reducere eksponeringen over tid.

• Oprethold fuld synlighed af aktiver. Sørg for, at du har en komplet og opdateret oversigt over alle aktiver, herunder cloudressourcer, slutpunkter og ikke-administrerede enheder.
• Indfør kontinuerlig scanning. Gå ud over periodiske scanninger, og overvåg dit miljø løbende. Dette hjælper dig med at registrere nye sårbarheder, efterhånden som de opstår, og reagere, før de kan udnyttes.
• Tildel tydeligt ejerskab og SLA'er. Definer, hvem der er ansvarlig for afhjælpning på tværs af teams, og angiv Serviceniveauaftaler (SLA'er) baseret på risikoens alvorsgrad. Ansvarlighed hjælper med at sikre, at sikkerhedsrisici håndteres rettidigt.
• Bridge-sikkerhedsteams, it-og DevOps-teams. Effektiv sårbarhedshåndtering kræver samarbejde på tværs af teams. Ved at tilpasse sikkerheden med it og DevOps kan du strømline afhjælpningen og reducere friktionen i dine arbejdsprocesser.
• Automatiser arbejdsprocesser, hvor det er muligt. Brug automatisering til at håndtere gentagne opgaver som scanning, programrettelser og rapportering. Dette giver dine teams mulighed for at fokusere på risici med højere prioritet og forbedre konsistensen på tværs af din proces for sårbarhedshåndtering.
• Kommunikér risiko i virksomhedsmæssig henseende. Oversæt dine resultater om sikkerhedsrisici til potentielle virksomhedsmæssige konsekvenser, så interessenter kan forstå og handle på dem. Formulering af sikkerhedsrisici med hensyn til risiko for drift, data eller omsætning hjælper med at skabe hurtigere og mere informeret beslutningstagning.

Hvis du vil forstå og forbedre effektiviteten af dit program til håndtering af sikkerhedsrisici, skal du måle status. Sporing af de rette målepunkter hjælper dig med at identificere huller, demonstrere værdi og løbende forbedre din tilgang til håndtering af sikkerhedsrisici i forbindelse med cybersikkerhed.

Her er nogle vigtige målepunkter for håndtering af sikkerhedsrisici, som du kan spore:

• Gennemsnitlig tid til afhjælpning (MTTR). MTTR måler, hvor hurtigt du løser sikkerhedsrisici, når de er blevet identificeret igen. Lavere MTTR angiver hurtigere svartider og en mere effektiv proces til håndtering af sikkerhedsrisici.
• Risikoreduktion over tid. Spor, hvordan din overordnede risikoeksponering mindskes, efterhånden som sikkerhedsrisici afhjælpes. Dette hjælper dig med at forstå, om din indsats rent faktisk forbedrer din sikkerhed.
• Dækning og overblik over aktiver. Mål, hvor meget af dit miljø der overvåges og scannes aktivt. Huller i synligheden kan udsætte kritiske aktiver for eksponering, så en øget dækning er afgørende for at reducere risikoen.
• Tendenser i opgavebeholdningen for afhjælpning. Overvåg antallet af uløste sårbarheder over tid. En voksende ordrebeholdning kan indikere ressourcebegrænsninger eller ineffektivitet i dine arbejdsprocesser for afhjælpning.
• Procentdel af kritiske sårbarheder, der er løst inden for SLA. Spor, hvor mange sårbarheder med høj risiko der bliver håndteret inden for definerede serviceniveauaftaler. Denne metrikværdi hjælper med at sikre, at dit team prioriterer de problemer, der betyder mest.

Ved konsekvent at spore og rapportere om disse målepunkter kan du forbedre beslutningstagningen, justere sikkerhedsindsatsen i forhold til forretningsprioriteter og opbygge et mere robust program til håndtering af sikkerhedsrisici.

Hvis du bygger eller modner et program til håndtering af sikkerhedsrisici, skal du starte med at vurdere din organisations aktuelle miljø og identificere huller i synlighed, prioritering og afhjælpning. Det tager tid at skifte til en kontinuerlig, risikobaseret tilgang, men selv små trin kan reducere din eksponering for trusler markant.

For at komme i gang skal du fokusere på disse grundlæggende handlinger:

• Lager dine aktiver. Identificer alle hardware-, software- og cloudressourcer i dit miljø. Et komplet lager er afgørende for at forstå din risiko og forbedre din håndtering af angrebsoverfladen.
• Vælg de rigtige scanningsværktøjer. Vælg scannings- og vurderingsværktøjer til sikkerhedsrisici, der passer til dit miljø, herunder understøttelse af lokale systemer, cloudsystemer og hybridsystemer.
• Etabler tydeligt ejerskab for afhjælpning. Tildel tydeligt ansvar for at håndtere sikkerhedsrisici på tværs af teams. Skab ansvarlighed, så problemerne ikke bliver overset.
• Angiv serviceniveauaftaler (SLA'er). Definer tidslinjer for afhjælpning af sikkerhedsrisici baseret på alvorsgrad og indvirkning på virksomheden. Dette hjælper med at sikre, at kritiske risici håndteres hurtigt og konsekvent.
• Start med kritiske sikkerhedsrisici. Prioriter sikkerhedsrisici med høj risiko først, især dem med kendte udnyttelser eller stor indvirkning på virksomheden. Denne risikobaserede tilgang hjælper dig med at gøre meningsfulde fremskridt tidligt i forløbet.

Efterhånden som dit program modnes, kan du udvide dine funktioner med automatisering, dybere trusselsintelligensog tættere integration på tværs af dine sikkerhedsværktøjer. Med tiden hjælper dette dig med at opbygge en mere proaktiv og robust tilgang til håndtering af sikkerhedsrisici i forbindelse med cybersikkerhed.

På tværs af det lokale miljø, cloudmiljøet og hybridmiljøer understøtter Microsofts sikkerhedsløsninger håndtering af sikkerhedsrisici. Administration af håndtering af sikkerhedsrisici til Microsoft Defender hjælper med at reducere risikoen med løbende vurdering af sikkerhedsrisici, risikobaseret prioritering og afhjælpning.

Det er en del af en Unified SecOps-platform, der forbinder håndtering af sikkerhedsrisiko og eksponering med trusselsregistrering og reaktion på hændelser for at give en mere tilpasset beskyttelse på tværs af miljøer. Dette hjælper dig med at reducere risikoen fra sårbarheder og holde dig på forkant med nye trusler.